Skip to main content

Google Ads

Driver du en forretning, må du ikke ignorere det potentiale, der ligger i Google Ads. Uanset hvilken type af virksomhed du har, kan du med fordel bruge Google Ads (Tidligere Google AdWords) til at skaffe nye kunder – hvad end du er B2C, B2B, en webshop, en service eller noget helt femte. Hovedkernen i Googles forretning er de annoncer, som virksomheder har mulighed for at annoncere med, og for den enkelte forretning er det ligeledes fordelagtigt at udnytte denne kilde til nye kunder.

River Onlines DNA?

Når man leder efter en Google samarbejdspartner til sin virksomhed, kan det være svært at gennemskue, hvilke af de mange bureauer der leverer den bedste service og de bedste resultater. Hos River Online har vi valgt at gøre tingene på vores egen måde, og det, tror vi på, vil skabe de bedste resultater for vores kunder. For eksempel har vi ingen junior medarbejdere. I stedet headhunter og rekrutterer vi alle vores medarbejdere direkte til River Online.

Hos os er nøgleordet erfaring. Faktisk har alle vores medarbejdere minimum 3 – 5 års erfaring, og der hvor de kommer fra, er de kendt for at levere gode resultater. Hos River Online har du direkte dialog med den Google Ads specialist, der laver arbejdet for dig. Når du arbejder tæt sammen med din specialist, vil du som kunde opleve en helt anden forretningsforståelse af de processer og aftaler der udføres.

Synes du, at det lyder interessant at kunne arbejde direkte sammen med den specialist, som udfører arbejdet for dig, fremfor en sælger, så er et samarbejde med River Online måske noget for dig.

Hvad kan du forvente af et samarbejde med os?

  • Du får en fast Google Ads-specialist tilknyttet
  • Løbende dialog med din specialist
  • Rapporter inkl. et resultat dashboard for et bedre overblik
  • Sparring og anbefalinger i forhold til dine kampagner

Læs videre herunder, hvis du vil vide mere om Google Ads-markedsføring hos River Online.

Vi giver dig også information om. hvad Google Ads er for en størrelse og dens muligheder, især hvis du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med denne effektive markedsføringskanal.

Alexander Munk og Emilie Danielsen udgør en del af vores Google Ads-team.

Vi arbejder tæt sammen med Google

River Online er blandt de få bureauer i Danmark, som arbejder direkte sammen med Google på kundeniveau. Det betyder blandt andet, at vores specialister får en masse specialtræning på de nyeste trends og betaer. Hos River Online tester vi rigtig mange ting sammen med Google, og vi benytter os ofte af deres interne specialister og viden i enkeltstående kundecases.

Det er ikke unormalt, at Google kommer til Danmark for at holde et strategimøde med River Online og deres større kunder for at informere om de nyeste trends og tiltag, som Google planlægger at lancere.

Hver måned modtager River Online statistikker fra Google i Irland, hvor vi bliver målt på, hvordan vi performer i markedet i forhold til de andre større bureauer i Danmark. Disse statistikker bruger vi aktivt i vores arbejde, og de er dermed samtidig din garanti for, at River Online altid går efter at være de bedste, uanset om du er en mindre eller en større kunde.

Sådan fungerer et samarbejde med River Online

Er du interesseret i et samarbejde med os, er der typisk to udgangspunkter for, hvordan vores samarbejde kan starte:

1 – Du annoncerer allerede på Google Ads

I det tilfælde vil vi starte med at lave en analyse af din konto, hvor vi bl.a. kigger på og laver en gennemgang af følgende punkter:

Kontostruktur

  • Kampagnestrukturer
  • Opdeling af søgeord i annoncegrupper
  • Budgetanalyse
  • Konfiguration af RLSA
  • Korrekt brug af annonceudvidelser

Konverteringssporing

  • Google Analytics konverteringssporing
  • Attributionsmodeller
  • Store visits
  • Opkaldssporing
  • Micro konverteringer

Søgeord

  • Søgetermer
  • Negative søgeord
  • Søgeordstyper

Kontoaktivitet

  • Ændringshistorik
  • Budjusteringsfrekvens

Annoncer

  • Annoncebudskaber
  • Annoncekvalitet

Google Shopping

  • Segmentering af produkter
  • Budjusteringer på produkter

Google Display (GDN)

  • Placeringer på GDN
  • Målgrupper
  • Remarketing

Med en analyse af dit nuværende set-up vil vi blandt andet kunne fortælle dig, hvad vi vil gøre anderledes, og hvordan vi kan hjælpe dig med at udvikle og forbedre din performance på Google Ads.

2 – Du annoncerer ikke allerede på Google Ads

Hvis du ikke har en igangværende konto på Google Ads, vil det ikke give mening at lave en analyse på baggrund af din nuværende performance. I stedet vil vi med vores erfaring og ekspertise tage dig med i en dialog for at finde ud af, hvad dine ønsker og tanker med Google Ads er. Ud fra dette vil vi så fastlægge en strategi og en plan for, hvordan vi kan vækste din virksomhed.

Fælles for både 1 og 2 er, at vores analyse, sparring og strategi er helt uforpligtende og gratis. Du betaler altså kun for dette, hvis du vælger at indgå et reelt samarbejde med os.

Nysgerrig på, hvad Google Ads er?

Kort sagt er Google Ads Googles annonceringsplatform. Med Google Ads kan du som forretning annoncere på alle Googles platforme. Langt de fleste har prøvet at bruge Google som søgemaskine, og her er man måske stødt på de annoncerede opslag. Vi kan tegne et eksempel med en søgning på ordet ’Sofa’ på Google.

 

Når vi søger på ’Sofa’, så har vi i dette tilfælde både resultater for Google Shopping og Google Ads Search. Det er to forskellige måder at bruge Google Ads på, men begge dele hører stadig under Google Ads platformen.

Kigger vi længere nede af listen, begynder vi at kunne se resultater fra f.eks. Google Maps, og endnu længere nede kommer de helt organiske søgeresultater. Google Maps samt de organiske søgeresultater betegnes ofte som ”Google Organic” og har ikke noget med Google Ads at gøre.

Hvad kan man bruge Google Ads til?

Google er en af verdens rigeste virksomheder, og det er de blevet af en grund. Stort set alle i den vestlige verden bruger regelmæssigt Google til at finde de ting, som de leder efter. Google har gennem Google Ads muliggjort, at relevante virksomheder netop kan være synlige, når folk efterspørger deres produkter.

– Og hvad kan man så bruge det til?

Forestil dig, at du har et produkt eller en service, som er efterspurgt. Hvordan sikrer du, at dine produkter og services synlige for dem, som efterspørger? Svaret er Google Ads.

Med Google Ads er du altid til stede, når dine kunder har brug for dig. Det betyder også, at dine markedsføringskroner kun bliver brugt, når folk rent faktisk er interesserede i netop dine produkter eller ydelser.

Dermed behøver du ikke at smide en masse annonceringskroner efter folk, som aldrig kommer til at efterspørge det, du forhandler.

Google Ads er et rigtigt godt valg som markedsføringsplatform og bruges både af kæmpe internationale virksomheder såvel som helt små lokalforretninger.

Hvilken type Google Ads annoncering skal man starte med?

Forretninger kan være vidt forskellige, og derfor vil tilgangen til Google Ads også være forskellig fra virksomhed til virksomhed. Du bør stille dig selv følgende spørgsmål:

– Er der efterspørgsel på mit produkt?

– Kender folk mine produkter?

– Hvorfor skal folk handle hos mig?

Først og fremmest, skal du vurdere, om der er solid efterspørgsel på dit produkt. Hvis du har en forretning, hvor du sælger eller leverer noget, som er alment kendt, vil der højst sandsynligt være relativt stor efterspørgsel. Er du eksempelvis tømrer i København, vil der være stor efterspørgsel på dine services. Ligeledes er der efterspørgsel, hvis du sælger tøj fra allerede kendte brands. Hvis du derimod sælger en ny ”dingenot”, som ingen har hørt om før, så er der sandsynligvis ingen efterspørgsel.

Til sidst er det også vigtigt at kunne argumentere for, hvorfor folk egentlig skal handle hos dig. Alt afhængigt af hvad du tilbyder og kan, så vil dine metoder for annoncering med Google Ads ændre sig.

Lad os tage nogle konkrete eksempler:

Håndværkere, servicebranchen m.m.

Der er altid efterspørgsel på håndværkere og folk i servicebranchen. Ligeledes er valget af en håndværker ikke altid åbenlyst kædet sammen med slutresultatet. Derfor kan en håndværker sagtens markedsføre sig ved blot at være synlig med søgeannoncer ved efterspørgsel.

Webshop og e-commerce

Hvis du har en webshop, hvor du forhandler produkter med stor efterspørgsel, og hvor dit udvalg matcher et generelt bredt sortiment i markedet, så vil du typisk kunne klare dig med blot at bruge søgeannoncer og Google Shopping. Det er dog vigtigt at huske, at du skal skille dig ud i din markedsføring, hvis du sælger det samme som en række andre konkurrenter.

Du sælger noget unikt

Sælger du noget helt unikt? Det kan være, at du laver din helt egen produktion af et alment produkt, eller at du har skabt noget, som er helt nyt på markedet. I begge tilfælde skal du ud at fortælle, hvorfor dit produkt er specielt, hvad det kan, og hvorfor folk skal købe det.
At skabe stor awareness vil give mest mening i dette tilfælde, og derfor kan man opnå den største effekt ved at benytte for eksempel display og videoannoncering.

Tænker du nu, hvad Google Ads mon koster?

Ét spørgsmål, som vi ofte støder på ude i branchen, er spørgsmålet om, hvad Google Ads koster. Hvad er prisen på Google Ads? Det er et rigtig godt spørgsmål, men det er også et spørgsmål med mange forskellige svar.

For at komme spørgsmålet nærmere skal vi først have etableret, at Google er en typisk PPC-kanal. Det vil sige, at du som oftest vil betale hver gang nogen trykker på din annonce. Så hvis din annonce bliver vist på Google, betaler du i princippet kun hver gang, nogen vælger din annonce. Du betaler altså ikke for ”tomme” visninger.

Få mere ud af din digitale marketing

Lad os kigge din online marketing igennem og danne et overblik over, hvor vi kan optimere bedst muligt.

Thomas Muus
Senior Strategic Advisor

   +45 25 94 00 19     tm@river.dk

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse